DATO / Tirsdag 8. april 2025
TID / kl. 16-18.00
Detalg i vores inspirerende broderiworkshop.
Pris: 200,-
100,- for medlemmer af Randers Kunstmuseums Venneklub.
100,00 DKK – 200,00 DKK
DATO / Tirsdag 8. april 2025
TID / kl. 16-18.00
I anledning af udstillingen Kvindernes moderne gennembrud inviterer Randers Kunstmuseum til en hyggelig og inspirerende workshop, hvor vi fejrer kreativitet, aktivisme og kunstnerisk håndværk. Uanset om du har broderet før eller ej, er du velkommen – det vigtigste er, at du har lyst til at prøve kræfter med nål og tråd.
Broderist Trine Runge Jessen stiller materialer og mønstre til rådighed og deler masser af inspiration, så du kan skabe dit eget personlige broderidesign. Workshoppen tager udgangspunkt i udstillingens fokus på de moderne kvinder, der med viljestyrke og kreativitet var med til at forandre verden. Mange af disse kunstnere kombinerede deres billedkunst med kunsthåndværk som broderimønstre og illustrationer for at skabe indtægter og udtrykke deres ideer.
Trine Runge Jessen er uddannet tekstildesigner fra Designskolen i Kolding og har specialiseret sig i moderne korsstingsbroderi med et humoristisk twist. Hendes egen kærlighed til broderi begyndte som 10-årig, da hun broderede servietringe i skolen – en aktivitet, der langt senere inspirerede hende til at skabe sine egne unikke og sjove mønstre. Nu, efter mange badass-broderier, deler hun sin erfaring og entusiasme med workshopdeltagere landet over.
Workshoppen finder sted i museets udstillingssale, som åbnes eksklusivt for deltagerne denne aften. Her kan du fordybe dig kreativt med nål og tråd, mens du samtidig nyder udstillingens værker.
Praktisk information:
Tirsdag d. 8. april, kl. 16-18, pris 200 kr. (Medlemmer af Klub Randers Kunstmuseums Venner 100 kr.) Materialer er inkluderet i prisen.
Stemannsgade 2 / 8900 Randers C / T +45 8642 2922 / M info@randerskunstmuseum.dk
Åbningstider: Tirsdag-søndag: kl. 10-16
CVR-nr. 27007775