Franciska Clausen

Forfatter: Inge Lise Mogensen Bech

400,00 DKK

Kategori

Flere detaljer

Rigt illustreret monografi om den danske kunstner, Franciska Clausen, (1899-1986), skrevet af den danske kunsthistoriker, museumsinspektør og forsker, Inge Lise Mogensen Bech, Randers Kunstmuseum.  Bogen er en tour de force gennem Clausens liv og værk og præsenterer den hidtil bredeste beskrivelse af Franciska Clausens værkproduktion – blandt andet for første gang hendes omfattende portrætproduktion, som sideløbende med avantgardeværkerne udgjorde kernen i Clausens kunstneriske virke.

Franciska Clausen var blandt de første kunstnere til at introducere konstruktivismen i Danmark i 1930’erne, sammen med blandt andre Robert Jacobsen og Richard Mortensen. Clausen var en del af internationale kunstelite i Berlin og Paris i 1920’erne og 1930’erne – og skuffet over ikke efterfølgende at møde anerkendelse hjemme i Danmark.

Konstruktivismen har sine rødder i Rusland, hvor avantgarden ville forny det kunstneriske formsprog efter den russiske revolution. Med deres kunst sluttede konstruktivisterne op om det nybrud, der viste sig politisk og socialt. Kunstneren skulle ligesom ingeniøren og videnskabsmanden opbygge en ny og bedre verden.

Formsproget havde et geometrisk udgangspunkt. Udtrykket skulle være rationelt, objektivt og nyttebetonet. Konstruktivisterne lægger afstand til enhver afbildning af det sete, det følelsesprægede og spontane og skaber i stedet deres egen virkelighed.