Kenneth Rasmussen

Forfatter: Lise Jeppesen og Bjørn Nørgaard

130,00 DKK

Kategorier ,

Flere detaljer

Publikationen udkommer i kølvandet på udstillingen KENNETH RASMUSSEN der blev vist på Randers Kunstmuseum fra 24. juni til den 23. oktober 2022. Udstillingen var i den grad en publikumssucces og reaktionerne fra de mange gæster var overvældende og rørende. Kenneth Rasmussen er født i 1971 og bor og arbejder i Randers. Gennem de sidste 20 år har han udstillet verden over, men udstillingen på Randers Kunstmuseum var hans første på et ’normalt’ statsanerkendt kunstmuseum. Baggrunden er, at Kenneth kategoriseres som ’outsider-kunstner’. Han er tilknyttet kunstskolen Bifrost, der understøtter kreative talenter blandt udviklingshæmmede.

Dansk og internationalt er der de seneste år kommet fokus på oversete skikkelser og på at udfordre normative skel mellem ’normale’ kunstnere og ’outsider-kunstnere’, der på grund af handicap eller   marginaliseret etnicitet, ekskluderes fra den etablerede kunstverden. Målet er at skabe rum for flerstemmighed og mangfoldighed (verdensmålet om retfærdige, inkluderende og repræsentative institutioner). Med bogen håber vi, at have taget et skridt på vejen til at sikre Kenneths fantastiske strikkede installationer i plastik, hans grafiske værker og skulpturer en plads i den moderne kunsthistorie.

Bogen indeholder artikelbidrag af billedhugger og professor Bjørn Nørgaard og museumsdirektør Lise Jeppesen på dansk og engelsk. Den er rigt illustreret takket være en række dygtige fotografer.

Bogen er realiseret med støtte fra LEV Randers, Danske Handicaporganisationer, BUCHS Grafiske og Jonna Thygesen