Tegneworkshop for voksne – ved kunstner Signe Parkins d. 16. juni

DATO / 16. juni 2024
TID / kl. 11-15

Pris: 400 kr. inkl. sandwich og materialer.

(Hvis du har allergier eller ønsker vegetarisk/vegansk sandwich, bedes du kontakte museet på 8642 2922)

400,00 DKK

15 på lager

Yderligere Info

Tegneworkshop for voksne – ved kunstner Signe Parkins

DATO / 16. juni 2024
TID / kl. 11-15

Randers Kunstmuseum arrangerer en helt enestående tegneworkshop med billedkunstner Signe Parkins, der har stor erfaring både som tegner og underviser. Workshoppen er inspireret af museets særudstilling Julie Nord – JÆRTEGN, og dagens program starter med en introduktion til udstillingen. Resten af dagen vil Signe Parkins introducere forskellige tegneøvelser af ca. 1 times varighed hver. Hver øvelse er lavet, så den sætter gang i billeddannelsen og med et vist tempo bliver du kastet ud i at tegne uden at tænke for meget over om ’det er pænt’ eller ’godt nok’.

På workshoppen vil Signe vise, hvordan du kan arbejde direkte med den sorte tuschstreg uden at skulle skitsere motivet op med blyant inden. De fejl og ufærdigheder som vil opstå, får lov til at være en del af det endelige motiv. Workshoppen tager afsæt i Parkins improvisatoriske tilgang til tegning, hvor fejl er en integreret del af både proces og det færdige værk. Målet for workshoppen er at vise dig, hvordan skitser og færdige elementer kan sameksistere på samme flade. Øvelserne modvirker frygten for ‘det hvide papir’ og vil støtte dig i at finde glæde ved tegning.

Signe Parkins (f. 1979) er uddannet på Designskolen i Kolding og Colchester Institute of Fine Art, England. Hun arbejder med fortællinger på papir, primært med tegning og akvarel. Med afsæt i et illustrativt fortælle- og formsprog tegner Parkins sig ind i et surreelt og humoristisk univers mellem det abstrakte og det figurative.

Workshoppen er for voksne og unge over 15 år. Plads til 30 deltagere.

Pris: 400 kr. inkl. sandwich og materialer.
Hvis du har allergier eller ønsker vegetarisk/vegansk sandwich, bedes du kontakte museet på 8642 2922