DATO / Lørdag 13. juni 2026
TID / Kl. 14.00
PRIS / 125 kr. / 75 kr. for medlemmer af Klub Randers Kunstmuseums Venner
Til dagens arrangement føres publikum af Nina Saunders gennem udstillingen Let’s Talk About The Baby, hvor hun undervejs vil fortælle om sin kunstneriske praksis og de fortællinger hendes værker kredser om. Det er dog langt fra en traditionel omvisning. Nina Saunders beskriver selv sin performance som en blanding af et engelsk theselskab og en række surreelle scener. Vi kan afsløre, at programmet undervejs både byder på garderobeskift (hos kunstneren), klavermusik, babydukker, oplæsning af konkrete digte og andre overraskende møder.
Undervejs vil Nina Saunders’ stuepiger sørge for forplejningen og byde på prosecco og agurkesandwich. Det eneste publikum skal gøre, er at deltage i selskabet. Der er ingen krav til påklædning eller anden form for deltagelse. Måske får man endog en gave med hjem fra dagen.
Vi er ikke i tvivl om, at det både bliver særdeles morsomt, kaotisk og måske også urovækkende.
Da rummene i udstillingen er bygget op med pladskrævende installationer, er billetterne ret eksklusive.
Der er kun plads til 35 deltagere, så skynd jer at booke en billet.
75,00 DKK – 125,00 DKKPrisinterval: 75,00 DKK til 125,00 DKK
Surrelt theselskab i selskab med kunstneren Nina Saunders
DATO / Lørdag 13. juni 2026
TID / Kl. 14.00
Den dansk-britiske kunstner Nina Saunders inviterer ind i sit kreative, surreelle univers til en eksklusiv artist talk og performance.
Entré: 125 kr. / 75 kr. for Randers Kunstmuseums Venner. Tilmelding fordres.