DATO / Lørdag den 19. september
TID / kl. 16.00-17.00
I anledning af Randers Biblioteks Solsikkefestival, der sætter fokus på forskellighed og usynlige handicap, inviterer vi til stillestund på Randers Kunstmuseum.
I en time efter museets normale åbningstid er der mulighed for at opleve museet i rolige rammer med et begrænset antal gæster. Der er 35 pladser, og du kan komme og gå, som det passer dig i løbet af timen.
Der er ikke planlagt aktiviteter eller formidling. Du kan gå rundt på egen hånd, fordybe dig i kunsten og tage den tid, du har brug for.
Der er mulighed for at sidde på stole, puffer og bænke i udstillingssalene. I museets reception findes også lette taburetter, som man er velkommen til at tage med sig rundt.
Kommer I flere sammen, må I selvfølgelig gerne tale sammen.
Du er altid velkommen til at henvende dig til personalet i museets reception, hvis du har spørgsmål eller gerne vil tale om kunsten.
Du er meget velkommen til at bruge Solsikkesnoren under dit besøg. Museets personale er orienteret om Solsikkesnoren og festivalens fokus på usynlige handicap.